Formålet er at sikre, at landmanden på den mest hensigtsmæssige måde tilpasser sin fosforanvendelse til den ny fosforregulering, som formentlig er på plads i løbet af 2016 og implementeres fra 2017/18. Det sker ved at forbedre metoden til jordanalyser til bestemmelse af markens fosforbehov. For landmanden betyder det både, at udbyttetab og unødige omkostninger ved henholdsvis for lav og for høj tilførsel af fosfor undgås. Der vil også være en miljømæssig gevinst ved at undgå en unødig fosfortilførsel.
I projektet gennemføres der en vidensyntese af især nordiske, engelske og australske undersøgelser af DGT-metoden. Syntesen skal konkludere, hvor og hvornår DGT-metoden med fordel kan anvendes, hvor stor effekten er af at anvende DGT-metoden helt eller delvist i stedet for den nuværende fosfortalsmetode (Olsen-P) i dansk landbrug.
Som supplement til de danske forsøg vil der indgå en supplerende jordanalyse af arkiverede jordprøver fra markforsøg med fosfor, som er gennemført inden den nye metode blev udviklet. Det nuværende forsøgs-grundlag suppleres med yderligere landsforsøg i 2017. Formålet er at gøre forsøgsgrundlaget mere komplet. Der gennemføres to detaljerede forsøg på lokaliteter med overvejende sandsynlighed for fosformangel, hvor plantens fosforforsyning følges intensivt i de første seks uger efter etablering med planteanalyser og med en nyudviklet sensormetode. Undersøgelsen skal bidrage til en mere fundamental forståelse af plantens følsomhed overfor fosformangel over tid.
Der gennemføres en analyse af den kommende ny regulering af fosfor med henblik på at udarbejde beslutningsstøttemateriale, som kan bidrage til afklaring af, hvordan den enkelte landmand bedst kan tilpasse sin bedrift til den ny regulering.
Flere landsforsøg har vist betydelige merudbytter for fosfortilførsel på trods af høje fosfortal. På disse arealer, har DGT-metoden i flere tilfælde været bedre til at forudsige behovet for fosfor.
Jordens fosforstatus varierer betydeligt mellem forskellige dele af Europa. Højeste fosforstatus findes i det nordvestlige Europa, men også her er der variation mellem forskellige regioner.
SEGES har beregnet konsekvenserne af den ny fosforregulering og områder med skærpede fosforkrav. Beregningen viser, at det samlede harmonikrav på landsplan i 2017/18 reduceres med ca. 35.000 hektar som følge af de nye fosforregler.
Den nye bekendtgørelse resulterer i omfattende ændringer ift. tidligere gældende regler - især ved beregning af harmonikravet, da dyreenhedsbegrebet bortfalder og erstattes af et kvælstofloft og et fosforloft. Her er de vigtigste ændringer.
Der er netop vedtaget en ny husdyrgødningsbekendtgørelse. Harmonireglerne ændres fra 1. aug. 2017. Dyreenhedsbegrebet forsvinder, og der indføres nye lofter for tilførsel af kvælstof og fosfor. Læs om de nye regler og begreber med særlig fokus på fosfor.
Pr. 1. august 2017 indføres en ny fosforregulering, og i den forbindelse har SEGES fået mange spørgsmål, som løbende er blevet afklaret. I denne artikel kan du læse svarene på en række hyppigt stillede spørgsmål.
Tidligere ringanalyser har vist systematisk variation i laboratoriernes måling af fosfortal. Aarhus Universitet har identificeret potentielle kilder til variation og har udgivet en ny skærpet protokol for måling af fosfortallet.
SEGES har udarbejdet et regneark, hvor man hurtigt kan beregne konsekvenserne af den ny fosforregulering, som erstatter begrebet dyreenheder og den kendte harmoniberegning.
Miljøstyrelsen har mandag offentliggjort udkast til kort over de områder, hvor der indføres skærpede fosforlofter og krav om husdyrefterafgrøder fra 1. august 2018.
Når en mælkeproducent afsætter sin kvæggylle til et biogasfællesanlæg og får afgasset gylle retur, får han en anden mængde kvælstof, fosfor og kalium retur, end han afgav.
